Jeg har som mange andre hang til de
fantastiske knækbrød, som Irma og Urtekram laver. Men de er pokkers
dyre! Så her er opskriften på de knækbrød, som jeg laver i
stedet. De er virkeligt lækre og jeg har nogle gange lavet 5 eller 7 dobbelt portion, for at de ikke skal forsvinde for hurtigt!
Knækbrød med kerner
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl hakkede græskarkerner
3½ dl hvedemel
2 dl vand
1 1/4 dl olie
1 tsk. bagepulver
2½ tsk. salt
Alt det tørre blandes i en skål. Tilsæt vand og olie, og rør ud til en jævn dej, der deles i to lige store portioner. Rul hver del ud imellem to stykker bagepapir, her kan man så selv bestemme hvor tykke knækbrødet skal være. Tag så det øverste lag bagepapir af, og læg det andet på en bageplade. Skær dejen i firkanter/trekanter med en pizzakniv (eller anden kniv). Bag knækbrødene i 15-20 min. ved 200 grader. Her skal man passe på, særligt når ovnen bliver meget varm, da der ikke skal så meget til før de bliver brændte!

Hvis jeg ikke lige har en af de
forskellige slags kerner, så bruger jeg bare dobbelt af en anden. Desuden
kan man sagtens skære ned på mængden af olie og bruge mere vand.
Det kan anbefales at nyde knækbrødene med hytteost eller brie!
Kærlige hilsner Ida

Ingen kommentarer:
Send en kommentar