fredag den 24. januar 2014

At spise ude - med rabat!


Det er både hyggeligt og lækkert at være ude at spise. Men desværre er det temmeligt dyrt i København, der er dog måder at spare penge, hvis man er fleksibel og åben over for nye restauranter. Det fine er, at man ofte kommer til at kigge på steder, som man ikke har besøgt tidligere og dermed får nye madoplevelser.

Her er tre af mine favoritter:

Copenhagen Dining Week:
Hvert år i uge 7 går en lang række lækre restauranter sammen om at man denne uge kan få 3 retter inkl San Pellegrino danskvand for 200kr. Det er en fast menu hele ugen og man bestiller til et bestemt tidspunkt. Man kan se menuerne og købe billetter på http://diningweek.dk/
Det er en god ide at købe billetter i god tid, mange restauranter bliver hurtigt udsolgt! Vi har været gæster de sidste tre år og det har været rigtig godt. I år skal vi prøve Les trois cochons på hyggelige Værnedamsvej.

Earlybird: 
Her kan man spare en tredjedel af prisen på menuen ved at man bestiller på dagen. Det gælder for lækre steder som Fru Heiberg, Gefärlich & L'Alsace. Igen på en bestemt menu til et bestemt tidspunkt, men et sted jeg ofte kigger, når vi skal ud at spise: http://www.earlybird.dk/alle-byer

Restaurants 2 Night (R2N):  
Dette koncept giver en bestemt procentsats på hele regningen, stort udvalg af restauranter ,en lidt uoverskuelig hjemmeside, men bestemt et besøg værd hvis man gerne vil spare penge og ikke kan lide at menuen er planlagt. http://www.r2n.dk/

KH Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar